Rejsediarré


Definition & symptomer
Definitionen dækker et symptomkompleks bestående af akut opstået, ikke-blodig, vandig diarré hos rejsende.
Hos nogen ses endvidere:

  • Mavekramper
  • Kvalme
  • Opkastninger
  • Temperaturforhøjelse (under 38,5 grader C)
  • Forebyggelse
  • Undgå at drikke ukogt vand (køb vand på flaske - m. forseglet kapsel!)
    Undgå at bruge isterninger i drikkelsen
    Undgå ikke-kogte/stegte madretter (bør være kogt umiddelbart inden indtagelse)
    Undgå tandbørstning i ukogt vand
    Undgå at spise salat (oftest renset under vandhanen)



    Rehydrering
    Såfremt der ikke opstår høj feber (over 38,5 grader C) eller blodig diarré, kræver tilstanden sjældent lægehjælp. Man skal dog altid være opmærksom på indtagelse af rigelige mængder væske med salt og sukker.
    Ved rejsediarré anbefales at lave en rehydreringsvæske ud fra:

  • 1 liter kogt vand
  • 2-3 spsk sukker
  • ½ tsk bordsalt
  • ½ tsk bagepulver (indeholdende bikarbonat)

  • (Man bør drikke 1 glas rehydreringsvæske efter hver uformet afføring)

    Ved langvarig diarré bør benyttes frugtjuice i stedet for vand.

    Det anbefales IKKE at benytte ren sodavand til behandling af rejsediarré hos børn. Man bør ved anvendelse heraf fortynde det med 3 dele vand til 1 del sodavand, ellers er der risiko for yderligere dehydrering hos barnet.



    Medicinsk behandling
    Indtagelse af tabl. Ciproxin (bredspektret antibiotika) 500 mg som engangsdosis kombineret med 2 Imodium (stoppende medicin) er ofte nok. Ved sværere diarré kan antibiotika (ciproxin 500 mg) fortsættes 2 gange dagligt i op til 5 dage. Ciproxin er receptpligtig.



    Anden forebyggelse
    Mælkesyrebakterier, som kan fåes i håndkøb på apoteket, er aldrig bevist effektive til beskyttelse mod rejsediarré. Koleravaccinen (Dukoral) yder en vis beskyttelse mod rejsediarré.